Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
Om 13 minutter
LOKALT KVARTER

Tysklands valg - Europas skæbne: Holger K. Nielsen og Matlok

Udsendelsesrækken „Dansk-Tysk med Matlok“ er på grund af det tyske valg udvidet med ekstra-programmer under overskriften "Tysklands valg – Europas skæbne".

Den 24. september er der valg i Tyskland, en vigtig afgørelse for Tyskland, men også for Danmark og Europa.
Siegfried Matlok og dk4 interviewer i denne anledning danske politikere og personer, som har et særdeles godt kendskab til Tyskland.

I denne udgave af programrækken møder Matlok en person, som har skrevet Danmarkshistorie, ja endda europæisk historie.
Det er SF’s Holger Kirkholm Nielsen, kendt som Holger K. I mere end 30 år har Holger K. været folketingsmedlem og fra 1991-2005 formand for SF. Han har været skatteminister og i knap tre måneder var han endda udenrigsminister og nåede som sådan at aflægge besøg i Berlin hos sin tyske kollega, Frank-Walter Steinmeier, inden han og SF trådte ud af regeringen Thorning i februar 2014.

Holger K. har altid været meget optaget af udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, og med Holger K. Nielsen drøfter Matlok blandt andet Holger K‘s model for et Europa i flere hastigheder, og især også hvilken rolle den tidligere udenrigsminister ønsker at Tyskland og Danmark skal spille fremover.
„Tyskland offensiv, Danmark defensiv? Er det dansk EU-taktik?“, spørger Matlok blandt andet.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.