Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Annonce


KulturHave med Ulrik Wilbek

En af de største profiler i den danske idrætsverden blev i 2017 valgt som borgmester i Viborg Kommune.Han blev kåret til verdens bedste træner i 2012 og har igennem de seneste 30 år været en markant og passioneret træner for kvinde- og herrelandsholdet i håndbold. Nu har Ulrik Wilbek sat en skarp kurs for Viborg som en kunst-, kultur- og oplevelseskommune.

Viborg er allerede kendt for sin store satsning på animation - og naturligvis også for Domkirken og hele det historiske kvarter. Men i denne udgave af ”KulturHave” fortæller Wilbek om, hvordan en gammel institution som Snapstinget, der historisk lå i Viborg, nu er blevet en begivenhed med over 100.000 besøgende.

Han fortæller også, hvordan Kulturprinsen er blevet et kraftcenter for børn- og ungekultur, hvordan kommunen arbejder med fotokunst, musik og litteratur, og hvorfor kunsten og kulturen er vigtige for den enkelte borger. En ekstra dimension og endnu flere muligheder føjes til, når Tinghallen i 2020 genåbner efter en stor trecifret millionombygning som et af landets største koncert- og musikhuse.
Men Ulrik Wilbek får også lejlighed til at fortælle om sit eget forhold til kunsten og om, hvordan det at være politiker vil ændre sig i de kommende år.

”KulturHave” produceres i samarbejde med Have Kommunikation.

Annonce

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.