Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Annonce


Sommersang i Mariehaven 2019 (2:6)

Mariehaven har denne gang fornemt besøg af bl.a. Birthe Kjær, som endnu engang tryllebinder hele baghaven hos Helge Engelbrecht.

Neighbours & Friends drysser rundhåndet sange fra eget repertoire og har også indskrevet solister fra egne rækker bl.a. Sidsel Maria Michelsen, der synger sin egen ”Vindenes Blå” og Mogens Fangel Damm, der leverer en flot fortolkning af Freddy Mercurys fantastiske sang ”Crazy Little Thing Called Love”.

Bjørn Tidmand synger to af sine største hits og tager os alle med på en dejlig tur til Dublin. Fra Norge er hentet sangskriveren Lars Martin Myhre, som synger to af sine egne smukke sange ”Trøstesang ” og ”Engel”. Countrytrioen Honky Tonk Ladies fra Færøerne er på besøg for første gang i Mariehaven og tager publikum med storm. Det samme sker for endnu en debutant i Mariehaven, nordjyske Kejser Larsen Band. Helge Engelbrecht binder som altid en munter sløjfe på det hele og synger selv for på ”En sømand har sin enegang”, hvor han får fornem backing af byens stolthed, Ansager Ny Drengekor under ledelse af Karina Holgersen.

Medvirkende:
Neighbours & Friends, Birthe Kjær, Lars Martin Myhre, Honky Tonk Ladies, Sidsel Maria Michelsen, Mogens Fangel Damm, Bjørn Tidmand, Kejser Larsen Band, Ansager Ny Drengekor under ledelse af Karina Holgersen.

Sommersang i_Mariehaven_2019_ 2-6_1_di_800x450Sommersang i_Mariehaven_2019_ 2-6_3_di_800x450

Annonce

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Rådmandsgade 55 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.